fbpx

Ter Stegen: 'El Clásico-sejr vil betyde alt'

Anders Lang Jensen - 29.02.20

// Ter Stegen // El Clásico

Barca fører ligaen med to point ned til Real Madrid på andenpladsen. Derfor håber Ter Stegen på en sejr i søndagens El Clásico, for det vil give Barca et betryggende forspring frem mod foråret.

’Vi vil spille, som vi altid gør. Vi vil holde på bolden og være bedre end modstanderen. Det bliver svært, men vi kan stoppe dem. Vi har dygtige spillere, så forhåbentlig kommer de ikke for tæt på mig’, siger tyske Marc-André ter Stegen til La Ligas officielle hjemmeside.

’Nøglen til dette bliver teamwork, og vi ved, at alting skal fungere i specifikke momenter. Vi er nødt til at være fokuserede og klar, for det er ét af de momenter på sæsonen, hvor vi virkelig kan ændre ting. Det afhænger af os, og vi ved, vi har en stor styrke. Jeg har stor tiltro vores hold’ fortsætter han.

’Det vil betyde alt, at vinde denne kamp, for igen at have det hele i vores hænder. Vi tager dertil for at spille en enkel kamp og vi vil forlade Madrid med tre point. Vi tænker ikke over, hvad der kommer til at ske i sæsonen og ligaen. Vi vil bare vinde denne kamp' slutter Barca-keeperen.

.:FORSIDE:.