fbpx

Vidal om muligt januar-skifte: 'Vi får at se'

FCBARCELONA.DK - 23.12.19

© Getty Images
// Vidal

Rygterne svirrer om et klubskifte for Arturo Vidal til italienske Inter. Han er nu hjemme i Chile for at holde juleferie og her blev han bedt om at kommentere rygterne, men det var ikke meget han ville sige.

'Det er et tema som jeg overlader til en enkelt person, min agent. Det er ikke noget jeg tager mig af og slet ikke nu, hvor jeg er på ferie' var hans første kommentar.

Han blev direkte spurgt, om han vil væk allerede til januar. 'Jeg er godt tilfreds i Barcelona og når jeg vender tilbage for at træne, må vi se' var svaret. Her kunne han nemt have slået fast, at han ville blive hos Barca, men det gjorde han ikke.

Alligevel åbnede han op for, at han bliver hvor han er. 'Jeg håber at når sæsonen er slut, at kunne løfte alle de trofæer vi spiller med om' fortsatte han.

Vidal har tidligere udtrykt utilfredshed med den spilletid han får i Barca. 'Det er ikke mig der beslutter om jeg skal spille eller ej. Det er træneren, men jeg tager det roligt og vil fortsætte med et udnytte de muligheder jeg får, for fortsat at score mål, som er det jeg bedst kan lide' sagde han.

'Jeg håber jeg kan blive i lang tid i Europa. Jeg er tæt på at nå 100 mål derovre og det passer rigtig godt til mig' afsluttede Vidal.

.:FORSIDE:.