fbpx

Vives: 'Ingen spillere har bedt om ikke at spille'

FCBARCELONA.DK - 11.03.20

© FC Barcelona

Josep Vives fra klubbens ledelse kommenterede i går på den spanske spillerforening AFE's opfordring til, at aflyse alle kampe på grund af corona-virus. Vives understregede, at ingen af Barcas spillere har bedt om ikke at spille.

Det er i et radiointerview med Radio Marca, at Josep Vives kommenterer situationen i Barca. 'Der er ingen spillere i Barca der har bedt om, ikke at spille og vi forventer ikke, at der er nogle fra truppen der siger, at de ikke ønsker det' sagde han.

'Vi er i en situation med mange ubekendte faktorer. Det er indlysende, at virussens udvikling skaber usikkerhed og vi er grundlæggende alle bange. Derfor handler det om at forebygge og beskytte. Vi sætter alle personers helbred højest' fortsatte han.

Han forsikrede samtidig om, at spillerne og staben er under nøje kontrol. 'Der er ingen der har symptomer. De kontrolleres nærmest på sekundet' kom det fra ham.

Derfor har klubben ingen tanker om andre tiltag, end dem som er aftalt med myndighederne. 'Vi har ikke andre planer på bordet for de næste to uger. Vi spiller for lukkede døre indenfor alle sportsgrene og i alle aldre' afsluttede han.

.:FORSIDE:.