fbpx

Xavi: 'Det var en af sæsonens bedste kampe'

FCBARCELONA.DK - 13.03.24

// Xavi // Napoli

Det var en meget glad og begejstret Xavi Hernández der mødte pressen efter 3-1 sejren over Napoli. Han roste holdets indsats og udtrykte stolthed over præstationen, der sender holdet i Champions League kvartfinalen.

'Vi er meget glade. Vi spillede en flot og komplet kamp, hvor holdet gav alt. Vi dominerede i lange perioder og jeg er meget stolt. Spillerne trådte et skridt frem og nu er vi i kvartfinalen efter fire år. Det er noget vi skal nyde' indledte han.

'Vi vidste at vi kunne vinde, hvis vi havde en positiv mentalitet og sådan blev det. Jeg synes det er fortjent og nu skal vi vente på lodtrækningen. Vi glæder os til at spille kvartfinalen' fortsatte Xavi.

'Vi har fået meget uretfærdig kritik, men i dag viste vi, at vi kan være med i Europa. Holdet gjorde det rigtig godt med og uden bold. Napoli fik ingen omstillinger og vi spilede fantastisk rundt' sagde han videre.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg tror at vores tilhængere har nydt det. Vi tager glade til kvartfinalen. Alle gjorde det godt og holdet fortjener det med så mange unge spillere' udtalte han.

Her er hvad Xavi også svarede på:

Cubarsís præstation:
'Cubarsí bliver ikke nervøs. Det er til hans fordel og den måde han fører bolden frem på er vild. Han har sådan en ro og der kom mange gode pasninger fra hans fødder. Det er fantastisk at se ham'

Tilskuerne bad Xavi blive:
'Det ændrer ikke noget'.

Hvem vil Xavi helst møde i kvartfinalen:
'De er alle meget gode og enhver modstander skal være velkommen. Alle i omklædningsrummet ser frem til det med glæde'.

Sergi Robertos indhop:
'Han blev afgørende og tilførte os meget i angrebet og defensiven, Han arbejdede godt og erobrede bolde. Vi har ikke brugt ham meget på grund af nogle småskavanker, men han er vores anfører og han forstår hvordan vi vil spille'.

Kritikken fra medierne:
'Man lægger en stort pres på spillerne. Der har været meget uretfærdig kritik. Man har sagt, at vi er til grin i Champions League. Det er kommet fra journalister der holder med Barca. Nu er vi fortjent i kvartfinalen. Hvordan kan vi være til grin? Jeg spørger. Den slags er ikke nødvendigt'.

Indtrykket af præstationen:*
'Jeg synes vi gjorde det rigtig godt. Det er en af sæsonens bedste kampe. Jeg er både glad og stolt. Alle har taget et skridt frem, både de unge og veteranerne. Det er en vigtig dag for klubben'.

Xavi120F

.:FORSIDE:.