Yamal og Pedri skuffede i spansk sejr over Danmark
FCBARCELONA.DK - 13.10.24
Både Lamine Yamal og Pedri var med fra start, da Spanien tog imod Danmark i Nations League i Murcia. Det endte med den forventede sejr til hjemmeholdet, men det blev ingen god aften for de to Barca-spillere.
Spanien var store favoritter i opgøret mod Danmark, men det blev ingen let aften for de spanske værter. Den danske defensiv fungerede godt og det betød at Lamine Yamal havde svært ved at drive den spanske offensiv frem.
Artiklen fortsætter under annoncen
Yamal havde kun to gode forsøg i de første 45 minutter, hvor han især lige inden pausen burde have bragt sit hold foran. Han blev spillet totalt fri foran mål, men endte med at sende bolden tæt over målet.
Heller ikke Pedri havde god aften i Murcia. Han spillede en anonym kamp og var ikke involveret i særligt meget. Det resulterede i en udskiftning efter en times spil, mens Yamal blev taget ud netop som uret havde rundet 90 minutter, uden at meget lykkedes for ham i anden halvleg.
Spanien lykkedes alligevel at få alle tre point, da Zubimendi scorede fra distancen 10 minutter før tid, hvor Kasper Schmeichel ikke så for god ud i det danske mål.
Pau Cubarsí blev siddende på bænken i samtlige 90 minutter. Spaniens næste kamp er på tirsdag, hvor de tager imod Serbien.
// Pedri // Lamine Yamal // Pau Cubarsí