FCBARCELONA.DK - 02.09.24
Det varer næppe længe inden at Ansu Fati får en klarmelding fra den fodskade, der har holdt ham ude i lidt over en måned. I dag løb angriberen nemlig på træningsbanen og trænede med høj intensitet.
Det var i slutningen af juli måned, kort inden at holdet rejste til USA på træningsophold, at Ansu Fati pådrog sig en skade ved træningen. Dermed måtte han blive hjemme og han har ikke kunne træne siden.
I dag var han så til stede på træningsbanen for første gang, hvor han trænede for sig selv med bold og gennemførte tempo- og retningsskift. Det er et signal om, at han snart slutter sig til holdkammeraterne og træner normalt.