fbpx

Ilias Akhomach: 'Jeg fortryder ikke mit skifte'

Peter Vyff - 21.09.24

 


Barca møder i morgen Villarreal, der har det tidligere La Masia-talent, Ilias Akhomach, på holdkortet. Catalaneren går derfor en speciel kamp i møde, men til trods for Barcas succes fotryder han på ingen måde sit skifte.

Barca skal forsøge at fortsætte sejrsstimen i La Liga, når man møder Villarreal på udebane denne søndag. Opgøret bliver samtidig også et spændende gensyn for den 20-årige Akhomach, der sidste sæson forlod Barca i søgen efter spilletid på førsteholdsniveau.

Stortalentet havde ellers fået sin introduktion under Xavi, der i sin tid hos Barca, gav debut til flere unge spillere, der i dag betragtes som nøglespillere på førsteholdet. Akhomach håber dog nu have fundet vej til sit store gennembrud i La Liga.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalaneren fortryder således heller ikke sit skifte til Villarreal, hvilket han forleden understregede i et interview med avisen AS: 'Jeg fortryder ikke mit skifte, og det var en beslutning, der stod 100% klart for mig. Jeg er meget taknemmelig for min tid hos Barca, fordi jeg voksede op der, men jeg fortryder intet, og jeg ønskede at skifte hertil' forklarede han.

Akhomach kom efterfølgende ind på Lamine Yamal, som han ser et stort lys i: 'Lamine er en fantastisk spiller. Han er meget afgørende i alle kampe, og han havde et spektakulært EM. Han er fremragende fodboldspiller, men jeg håber ikke han får en god kamp mod os' sagde angriberen.

La Masia-spilleren blev dernæst spurgt til, hvordan det bliver at spille mod hans tidligere klub: 'Det er en meget speciel kamp for mig. Jeg tilbragte hele min barndom der, og jeg har gode minder derfra. Alt hvad jeg har taget med derfra, er positivt' svarede Akhomach.

Til sidst blev der spurgt ind til Villarreals chancer mod Barca på søndag: 'Det er altid svært at spille mod Barca. De fører ligaen, men vi har en god plan, og vi har tænkt os at gøre alt hvad vi kan, for at stoppe deres spil og vinde kampen. Vi er to hold, der begge vil fremad, og jeg forventer en meget velspillet kamp' afsluttede angriberen.

akhomach1F

// Ilias Akhomach
.:FORSIDE:.