fbpx

Pedri: 'Vores dårligste kamp i sæsonen'

Peter Vyff - 20.09.24

// Pedri // Monaco

Barca fik i går en dårlig start på Champions League, da man tabte på udebane til AS Monaco. Catalanerne gjorde ellers deres bedste, selvom man modtog et tidligt rødt kort, hvilket Pedri også lagde vægt på efter kampen.

Efter at have startet sæsonen ud med lutter sejre, var der store forventninger til Barca, der i går mødte AS Monaco på udebane. Det endte dog med et nederlag til monegaskerne i en kamp, hvor Hansi Flicks tropper gjorde det svært for sig selv, da man fik et rødt kort efter bare ti minutters spil.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanerne blev dog ved med at kæmpe, hvilket Pedri også valgte at rose holdet for, da han efter kampen deltog i et interview med avisen Mundo Deportivo: 'Selvom vi fik et tidligt rødt kort, står jeg med følelsen af, at vi gjorde alt, hvad vi kunne, og det lykkedes at skabe flere chancer med kun ti mand på banen. Det er svært at være i undertal i så lang tid, og eftersom vi ikke vandt, er det vores dårligste kamp i sæsonen' sagde midtbanespilleren.

Spanieren er dog fortsat fortrøstningsfuld, da det nye format i Champions League giver holdet flere kampe til at sikre sig videre kvalifikation: 'Det er ikke måden vi ønskede at starte dette års Champions League, men det nye format giver os syv kampe til at ændre på tingenes tilstand' forklarede Pedri.

Landsholdsspilleren skiftede dog hurtigt fokus til søndags kamp mod Villarreal: 'Nu skal vi videre fra denne kamp, og sørge for at vi ikke laver samme fejl igen. Det var hårdt at spille med en mand mindre, da vi skal løbe tre gange så meget, og nu handler det om at restituere. Jeg er sikker på, at vi nok skal være friske til søndag' sagde spanieren.

Til sidst kom Pedri også ind på Ansu Fatis retur efter en række skader de sidste par sæsoner: 'Jeg lykønskede ham med hans retur. Jeg har stor respekt for ham, og han skal nok komme til at gøre det godt' afsluttede midtbanespilleren.

pedri1F

.:FORSIDE:.