fbpx
Annonce

Xavi står i et svært dilemma med Pedri og De Jong

FCBARCELONA.DK - 03.04.24

// Frenkie de Jong // Pedri

Pedri og Frenkie de Jong kæmper for at blive klar af deres respektive skader, så de kan hjælpe holdet i kampen mod PSG om en uge. Spørgsmålet er dog om det er for risikabelt at forcere deres tilbagevenden.

Både Pedri og De Jong ville være selvskrevne til startopstillingen mod PSG i Paris den 10. april, hvis de vel at mærke ikke var skadet. Pedri er lårskadet og De Jong ankelskadet, men det varer ikke længe, før de begge er klar igen.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Spørgsmålet er dog om Xavi skal sigte på første kvartfinale mod PSG om en uge med de to spillere, for forude venter der den afgørende returkamp mod franskmændene samt El Clásico i Madrid. Måske det ville være bedst at se bort fra dem om en uge, så de får mere tid til at bygge formen op.

Risikoen for endnu en skade er større, hvis man forcerer en tilbagevenden og samtidig kan den fysiske form ikke være på plads. Her vil en uges ekstra arbejde i træningslokalet og på træningsbanen gøre underværker. Modsat er Pedri og De Jong så gode spillere, at de også ville kunne hjælpe holdet, selvom formen ikke er optimal.

Derfor står Xavi i noget af et dilemma. Skal han tage chancen og bruge de to spillere på onsdag, eller skal han tage det mere sikre valg og vente til returkampen den 16. april i Barcelona?

Væger Xavi det sidste, har han kampen mod Cádiz midt imellem de to PSG-kampe, til at de to spillere kan få nogle minutter i benene.

Den kommende uge vil vise hvor langt Pedri og De Jong er i genoptræningen, men det bliver først på tirsdag at det definitive svar kommer, når Xavi udtager sin trup til opgøret.

dejong49F

 

.:FORSIDE:.