Koundé: 'Der komme ny dynamik med en ny træner'
FCBARCELONA.DK - 19.09.24
Det var Jules Koundé der fik tjansen at medvirke ved onsdagens pressemøde forud for kampen i aften mod AS Monaco i Champions League. Her lagde han ikke skjul på, at målet er at vinde turneringen denne sæson.
Her er hvad han udtalte:
Indtrykket af Hansi Flick:
'Holdet forstår hvad træneren ønsker. Der kommer en ny dynamik når man skifter træner. Han er meget tæt på spillerne og det samme er hans stab. De er opmærksomme på detaljerne. Alle gør deres arbejde godt'.
Artiklen fortsætter under annoncen
Målet i Champions League:'Målet for denne er at vinde de turneringer vi spiller med i. Samtidig ved vi, at der mange klubber på et højt niveau og at det bliver svært med det nye format, med flere kampe. Sidste år blev vi sendt ud i kvartfinalen og denne sæson fortjener vi mere'.
Rodris udtalelser om for mange kampe:'Jeg er enig i alt hvad han sagde. Kalenderen bliver forlænget og der er mindre tid til at slappe af. Man lytter hverken til spillerne eller trænerne. Det kommer til et punkt, hvor vi må strejke, for det den eneste måde de kan forstå os på. Vi løber en større risiko og der er flere skader. Vi kan komme op på 70 kampe hver sæson og det er vanvittigt'.
Er Koundé i sit livs form?'Det ved jeg ikke. Hele holdet er inde i en god periode. Det er rigtigt, at jeg befinder mig godt på holdet og med det som træneren kræver. Jeg er tilfreds og vi skal fortsætte på samme måde'.
Nyt format i Champions League:'Der er fordele og ulemper. Intet kan være perfekt. Vi skal prøve det af, for at kunne danne os en mening. Det betyder to eller fire kampe mere der skal spilles, og vi møder flere hold'.
Er Koundé verdens bedste højre back?'Om jeg er den bedste eller ej, overlader til dem der kigger på. Jeg fokuserer på at yde det maksimale og vise min bedste version. Det er ikke min naturlige position. Jeg er central forsvarsspiller, men jeg kan lide en udfordring og blive bedre. Det er ligegyldigt hvor man placerer mig, så forsøger jeg at give alt'.
Kampen mod Monaco:'Jeg følger altid deres liga, der tiltaler mig meget. Der er mange spillere jeg kender. De har lagt godt ud med tre sejre og en uafgjort. Det er et hold med mere selvtillid, end da vi mødte dem ved Gamper, men vi kommer også med stor selvtillid'.
// Jules Koundé // Monaco