fbpx
Annonce

Officielt: Knæskade holder Fati ude af truppen

FCBARCELONA.DK - 27.09.19

// Ansu Fati

Skader fortsætter med at forfølge Barcas angreb her i sæsonstarten. Klubben har officielt bekræftet, at det er problemer med højre knæ der holdet Ansu Fati ude af lørdagens kamp mod Getafe. Det er usikkert hvornår han er klar igen.

Først Messi, så Suárez og Dembélé og nu er Ansu Fati også skadet. Det catalanske angreb har ikke just haft nogen nem start på sæsonen.

Det overraskede alle at Ansu Fati ikke var med på listen over de spillere der i morgen møder Getafe i Madrid. Forklaringen kom hurtigt fra klubben i en officiel udmelding: Fati er skadet!

Det er højre knæ der giver problemer. Klubbens læger beskriver det som en seneskade, men uden at komme med et bud på, hvor alvorlig skaden er eller hvor lang pause der venter den 16-årige angriber.

Fati indledte træningen på normal vis. Pressen havde adgang til træningsbanen det første kvarter og her var der intet at mærke på angriberen. Derfor må det være senere i træningen at skaden er opstået, uden at det er blevet bekræftet.

.:FORSIDE:.