fbpx

Avis: Barca vil købe fire nye spillere til sommer

FCBARCELONA.DK - 03.03.20

© Getty Images
// Neymar // Lautaro Martínez

Noget tyder på, at Barca til sommer vil forstærke sig massivt efter hvad der indtil videre ikke har været nogen god sæson. Ifølge den catalanske avis Sport planlægger klubben at hente minimum fire nye spillere til holdet.

Avisen Sport afslører i tirsdagens udgave, at den sportslige ledelse i Barca planlægger at købe stort ind i sommerens tranfervindue, da man ønsker at give Messi et særdeles konkurrencedygtigt hold i de sidste år af argentinerens karriere.

Ifølge avisen vil Barca som minimum hente to forsvarsspillere og to angribere. Den ene forsvarsspiller skal være central, mens den anden skal være en højre back.

I angrebet ønsker Barca at hente en fløjspiller, som kan spille i en af de to sider af angrebet. Her nævnes Neymar fortsat som den mest oplagte mulighed. Derudover ønsker den sportslige ledelse af hente en central angriber, hvor det indtil nu har været argentinske Lautaro Martinez, som har været betegnet som favorit.

Alt tyder derfor på, at der venter et travlt transfermarked til sommer, hvor Barca endnu engang vil være særdeles aktive i kampen for at skabe den stærkest mulige trup til næste sæson.

.:FORSIDE:.