fbpx

Avis: Mbappé åbner døren for Neymar i PSG

Rune Stentoft Arlbjørn - 05.03.20

© Getty Images
// Neymar

Paris Saint-Germain står i svær situation lige nu, hvor hverken Mbappé eller Neymar ser ud til at ville forlænge deres kontrakter med den franske storklub. Det betyder, at PSG nu angiveligt er åbne for at lade Neymar gå til sommer.

Både Mbappé og Neymar har kontrakter til sommeren 2022, men endnu er det ikke lykkedes for den franske hovedstadsklub at forlænge aftalerne med de to stjernespillere skriver den catalanske avis Sport.

Når det kommer til Mbappé er han blevet klar over, at penge kan forkorte vejen til succes, men det gør ham ikke lykkelig. Derfor er han klar til at søge væk fra PSG, hvor Real Madrid banker på hans dør. Når det kommer til Neymar holder han stadig fast i ønsket om at vende tilbage til Barca.

PSG er klar over, at de står i en vanskelig situationen. De kan miste både Mbappé og Neymar, men hvis de skal vælge mellem en af de to spillere, så vil de helst beholde Mbappé af sportslige og økonomiske grunde. Derfor skulle franskmændende være klar til at slippe Neymar, for at holde på Mbappé.

Forholdet mellem Barca og PSG er dog vanskeligt, så det kan blive svært for de to klubber at forhandle om Neymar. Meget tyder dog på, at enten Mbappé eller Neymar forlader PSG til sommer. Her kommer det an på indsatserne fra PSG, Real Madrid og Barca om hvem der slipper væk fra Paris.

.:FORSIDE:.