fbpx

Avis: Neymar står stadig øverst på Barcas liste

FCBARCELONA.DK - 04.03.20

© Getty Images
// Neymar

Med tre måneder tilbage af sæsonen, er Barcas sportslige ledelse godt i gang med planlægningen af sommerens transferaktiviterer. Her skulle det angiveligt stadig være Neymar der er klubbens primære mål.

På trods af et kontroversielt skifte til PSG i sommeren 2017 og efterfølgende tre retssager mod Barca, er Neymar tilsyneladende stadig den spiller som sportschef Eric Abidal og den øvrige sportslige ledelse ønsker til klubben. Det fortæller avisen Marca i dag.

Trods et prisskilt der forventes omkring 170 mio. euro, er brasilianeren den spiller som klubben mener bedst kan løfte holdet og supplere Messi i front. I denne sæson er argentineren i stor grad overladt til sig selv, når der skal skabes noget.

Neymar er netop fyldt 28 år og er derved på toppen af sin karriere rent aldersmæssigt. Han er utrolig vellidt blandt de tunge spillere i Barcas omklædningsrum som Messi, Piqué, Suárez og Busquets. Det så man tydeligt i sommer, da spillerne tilbød at hjælpe klubben økonomisk med at hente brasilianeren, noget der som bekendt glippede.

Samtidig vurderer Abidal, at Barca har brug for en spiller der på egen hånd kan true modstanderne, så alt fokus ikke er på Messi. De egenskaber har Neymar og derfor er det Abidals vurdering, at han vil være en stor styrkelse af holdet.

De økonomiske konflikter som Neymar har med Barca forventes hurtigt løst, hvis et skifte bliver aktuelt. I sommer var Neymar klar til at droppe alle krav, hvis han kunne komme til Barca.

Neymars kontrakt med PSG udløber til juni 2022, så skal franskmændene have rigtig mange penge for angriberen, er det til sommer de skal sælge. Vælger de at vente et år mere, til der kun mangler et år af brasilianerens kontrakt, vil prisen automatisk falde.

Der er dog forlydender om, at PSG har planer om at tilbyde Neymar en forlængelse. Spørgsmålet er om angriberen er indstillet på det eller om han hellere vil tilbage til Barca for igen at spille sammen med Messi.

Ligesom det var tilfældet sidste sommer, må Neymar forventes at blive et af de varmeste emner på sommerens transfermarked.

.:FORSIDE:.