fbpx

Avis: Så har Alves skaffet penge til sin løsladelse

FCBARCELONA.DK - 25.03.24

// Dani Alves

Meget tyder på, at Dani Alves er på vej ud af fængslet i Barcelona, hvor han har siddet i 14 måneder på grund af den meget omtalte voldtægssag. Han skulle nu have betalt den million euro, der får ham løsladt mod kaution.

Midt i sidste uge afgjorde en dommer, at Barca-legenden Dani Alves kunne løslades mod kaution, mens ankesagen fra dommen for voldtægt behandles. Alle tog for givet, at brasilianeren hurtigt var ude af fængslet, men det skete ikke, da han havde svært ved at fremskaffe den million euro, som kautionen lød på.

Artiklen fortsætter under annoncen


Derfor har han måtte sidde nogle ekstra dage i fængslet og håbe på, at familie og venner kunne skrabe pengene sammen og det skulle nu være lykkes. Det fortæller avisen Sport.

Derfor forventes det, at Alves i dag forlader det fængsel, hvor han har siddet siden sin anholdelse, da dommeren frygtede en flugt hjem til Brasilien, der ikke har nogen udvekslingsaftale med Spanien eller EU.

Alves blev idømt fire et halvt års fængsel for voldtægt, en dom som både anklager og forsvar appellerede. Anklageren kræver op til 12 års fængsel, mens Alves erklærer sig uskyldig og kræver frifindelse.

Det er usikkert hvornår ankesagen behandles og afgøres, men i mellemtiden kan Alves nyde friheden i den catalanske hovedstad. Hans pas er inddraget og der er forbud mod at forlade Spanien, ligesom han hver fredag skal møde personligt op på en politistation.

Det forventes at Dani Alves vil holde meget lav profil mens han er ude, men han må samtidig kunne forvente stor opmærksomhed fra mediernes side, da sagen har været dækket intenst.

alves2F

.:FORSIDE:.