fbpx

Barca har en 9'er der ikke får spilletid!

FCBARCELONA.DK - 07.10.20

// Martin Braithwaite


Havde det stået til Ronald Koeman, sad trøje nr. 9 på Memphis Depay, men den handel blev ikke til noget. Nu har Martin Braithwaite fået den eftertragtede trøje, men han har ikke spillet et eneste minut i holdets tre første kampe.

Det er en stor trøje som Martin Braithwaite skal fylde ud, for den sad før på Luis Suárez, der er den tredjemest scorende spiller i Barcas lange historie. En anden legende der har båret trøje nr. 9 er Braithwaites landsmand Michael Laudrup og det er da også en kendsgerning, at der altid er ekstra store forventninger til den spiller der bærer 9-tallet på ryggen.

Realiteterne er dog nok, at Braithwaite mest af alt har fået nr. 9 fordi den var ledig, for Barca gjorde alt for at hente Memphis Depay og netop trøje nr. 9 var reserveret til ham. Dagen efter at transfervinduet lukkede, fik Braithwaite noget uventet tilbudt at spille i den vigtige trøje.

Når man bærer nr. 9 er man som oftest stamspiller og altid i spil til en plads i startopstilllingen, men sådan går det næppe for Braithwaite. Han har nemlig set samtlige af Barcas tre ligakampe fra bænken. Ikke et eneste minut er det blevet til.

Det er da også en kendsgerning, at danskeren nok må se sig selv stå bagerst i køen, når der skal uddeles spilletid i angrebet. Messi, Coutinho, Griezmann, Fati, Trincao og Pedri har været Koemans foretrukne indtil nu. Dembélé har kun spillet 21 minutter, men det skyldes mest at Koeman ikke ville risikerer en skade, fordi man håbede at kunne sælge franskmanden til Manchester United.

I alle tre kampe har Braithwaite været 100% klar til at hjælpe holdet, men Koeman har ikke ønsket at se danskeren på banen. Intet tyder på at det kommer til at ændre sig denne sæson. Koeman prioriterer spilletid til de unge Trincao, Pedro og Fati højt, mens Messi, Coutinho og Griezmann er sikret masser af spilletid på grund af deres status og erfaring. Dertil kommer at alle ønsker at Dembélé komme i gang efter sin lange skadespause.

Det tegner derfor til en noget atypisk sæson for trøje nr. 9, for den kommer man næppe til at se meget til.

.:FORSIDE:.