fbpx

Barca sælger Arthur for at kunne købe topspiller

FCBARCELONA.DK - 29.06.20

// Neymar // Lautaro Martínez

Barca har i dag offentliggjort salget af Arthur til Juventus og købet af Pjanic fra samme klub. Her er tale om en operation, som giver et markant overskud og som tillader Barca at hente en topspiller efter denne sæson.

Der er i de catalanske medier ingen tvivl om, at en af de største årsager til, at Barca har valgt at lave en byttehandel med Juventus inkluderende Arthur og Pjanic, er klubbens regnskab. For med salget af Arthur for 72 mio. euro plus 10 mio. euro i variabler, samt købet af Pjanic for 60 mio. euro plus 5 mio. euro i variabler betyder det, at Barca kan notere et overskud på 52 mio. euro plus 10 mio. euro variabler i denne sæson. Forklaringen følger nedenfor.

Barca købte i 2018 Arthur Melo for 30 mio. euro. Prisen for brasilianeren skulle betales over flere omgange og blev altså fordelt udover flere årsregnskaber i Barca. Catalanerne har indtil videre kun betalt 10 mio. og mangler altså at betale 20 mio. euro. Da man nu har solgt Arthur for 72 mio. euro plus 10 mio. euro i variabler, kan man for den igangværende sæson notere et ekstra overskud på 52 mio. euro plus 10 mio. i variabler. Et overskud, som er afgørende for klubbens rådighedsbeløb i sommerens transfervindue.

Barca har som bekendt også købt Pjanic for 60 mio. euro plus 10 mio. i variabler. Her bliver betalingen også delt op, men den første betaling finder først sted fra næste sæson og har altså ikke indflydelse på regnskabet for sæsonen 2019/20. Det samme er gældende for de resterende betalinger for købet af Arthur i 2018.

Ifølge avisen Sport er det netop denne regnskabsmæssige operation, som har været en af hovedårsagerne hos Barca til at lade Arthur forlade klubben. Med salget har man sikret sig et markant overskud i regnskabet for den nuværende sæson, som tillader klubben at hente en topspiller på trods af de økonomiske udfordringer under corona-krisen. Her nævnes fortsat spillere som Neymar og Lauraro, som bestemt ikke bliver billige.

.:FORSIDE:.