fbpx

Besiktas meldes meget interesseret i Oriol Romeu

FCBARCELONA.DK - 06.04.24

// Oriol Romeu

Det kan godt være, at Oriol Romeu har mere end svært ved at få tingene til at fungere længe hos Barca, men interessen for midtbanespilleren er stadig stor fra andre klubber. Tyrkiske Besiktas skulle være meget lune på at hente catalaneren.

Det er svært at finde argumenter for, at Barca beholder Oriol Romeu efter denne sæson. Han blev købt som afløser Sergio Busquets, men den opgave har han slet ikke evnet at løse. Starten på sæsonen var ellers fornuftig, men siden har præstationerne været stødt nedadgående.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


De seneste måneder har været slemme for Romeu, for det ser ud til, at han totalt har mistet selvtilliden. Han virker ubeslutsom og langsom på banen, ligesom spillet har været præget af stor fejl, der har skabt farlige situationer foran eget mål.

Alligevel har Gironas træner Michel ved lejligheder udtalt, at han meget gerne vil have Romeu tilbage. Han er dog ikke den eneste, der ser et lys i Romeu. Nu fortæller avisen Sport, at Besiktas viser stor interesse. Tyrkerne skulle være klar til at betale 3 mio. euro for catalaneren, hvilket er tæt på det som Barca betalte Girona i sommer.

Romeu selv skulle dog ikke være lun på tyrkisk fodbold. Han vil angiveligt helst blive i La Liga, men måske de personlige vilkår for en aftale, kan gøre ham interesseret.

Det positive for Barca er, at der er interesse for Romeu, der har kontrakt to år mere, for det åbner op for at slippe af med en spiller, som man ikke længere tror på kan hjælpe holdet.

romeu10F

.:FORSIDE:.