fbpx
Annonce

City sætter pris på Eric García - 23 mio. euro!

FCBARCELONA.DK - 07.08.20

© Getty Images
// Eric Garcia

I går afslørede Pep Guardiola, at Eric García ikke forlænger med Manchester City. Det skulle nu have fået den engelske klub til at sætte prisskilt på den tidligere Barca-spiller, der forventes at koste 23 mio euro.

Uden en aftale om forlængelse og med kun et år tilbage af kontrakten, er det oplagt at Manchester City forsøger at få penge for den kun 19-årige Eric Garciá, som har en fortid i Barcas akademi La Masia. Skal de inkassere noget på forsvarstalentet, skal det være i sensommerens transfervindue.

Nu skulle der angiveligt være sat prisskilt på den catalanske spiller, der rygtes kraftigt hjem til Barcelona. 23 mio. euro vil City have for ham og dertil kan komme eventuelle variabler efter antal spillede kampe og vundne titler.

Om Barca så kan finde det beløb må tiden vise, men de fleste regner med, at der bliver indledt forhandlinger. Barca står umiddelbart i en gunstig position, for dels ønsker Eric García at vende tilbage til barndomsklubben, dels ved City, at de intet får for spilleren om et år.

.:FORSIDE:.