fbpx

De Jong meldes tæt på klar til kampen mod PSG

Peter Vyff - 05.04.24

 


Barca skal i næste uge forsøge at skabe sig et godt udgangspunkt mod Paris Saint-Germain i Champions League. Catalanerne kan derfor glæde sig over, at Frenkie de Jong med al sandsynlighed bliver klar til opgøret i Paris.

Xavi fik sig i starten af marts noget af en forskrækkelse, da han i kampen mod Athletic Club måtte se både Frenkie de Jong og Pedri blive skadet. Barca har dog klaret sig ganske fint uden midtbane-duoen, men til kampene mod PSG og Real Madrid er det stærkest mulige mandskab påkrævet.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Catalanerne ser derfor ud til at få sig noget af et boost inden kampen mod franskmændene, da De Jong ifølge avisen Sport meldes tæt på kampklar. Hollænderen blev ellers ikke forventet klar til den første kvartfinalekamp, men hans deltagelse i dagens træning har nu ændret forhåbninger til hans comeback.

Skulle den 26-årige De Jong ende med at blive 100% klar, forventes han at danne makkerpar med Gündogan på den centale midtbane, og hvis ikke, står Sergi Roberto angiveligt foran Fermín i køen til en startplads. Anføreren har virkelig trådt i karakter den sidste måneds tid, og hans rutine mod det franske mandskab kan helt sikkert vise sig betydningsfuld.

Modsat De Jong, er der intet, der tyder på at Pedri når at blive klar til kampen på onsdag. Spanierens skade er noget mere alvorlig end hollænderens, men hvis hans restitution går som planlagt, vil han nå angiveligt at blive klar til returkampen den 16. april på Estadio Olímpic.

dejong50F

// Frenkie de Jong
.:FORSIDE:.