fbpx

Avis: De Jongs restitution går bedre end ventet

Peter Vyff - 22.03.24

// Frenkie de Jong

De Jong har efterhånden siddet ude i små tre uger, efter han pådrog sig en ankelskade mod Athletic Club. Hollænderens restitution går dog bedre end ventet og han forventes at være klar til Champions League kvartfinalen mod PSG.

Udover at skulle nøjes med et uafgjort resultat, måtte Xavi også se Frenkie de Jong og Pedri blive skadet i starten af måneden mod Athletic Club Bilbao. Cheftrænerne har derfor været tvunget til ændre en del i sin startopstilling i de seneste par kampe, hvor holdet dog alligevel har klaret sig godt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanerne er dog stærkt afhængige af at have de bedste spillere til rådighed frem mod de næste kampe, der byder på modstandere som Paris Saint-Germain og Real Madrid. Xavi kan derfor glæde sig over, at De Jong nu nærmer sig et tidligt comeback, og i tide til den første kvartfinalekamp mod PSG.

Det skriver avisen Sport, og hvis nyheden holder stik, står hollænderen kun til at misse den næste ligakamp mod Las Palmas. Den medicinske stab havde ellers forventet, at det ville tage noget mere end en måneds tid for midbanespilleren, at komme sig over sin ankelskade.

Med De Jongs klarmelding kommer Barca til at stå noget stærkere imod en modstander som Paris Saint-Germain, der har kvalitetsspillere på samtlige pladser. Hollænderen har været en af de vigtigste spillere for Xavi, og hans tilbagevenden er en rigtig good nyhed for trænerstaben og hele holdet.

Cheftræneren må dog fortsat undvære Pedri, der ikke ventes at blive klar til første opgør mod PSG den 10. april. Spanieren forventes dog at blive klar til returopgøret en uge senere, hvor Barca forhåbentlig kan sikre sig adgang til semifinalen i Champions League.

dejong48F

.:FORSIDE:.