fbpx
Annonce

Der er ikke råd til at smide point i aftenens kamp

FCBARCELONA.DK - 04.11.23

// Real Sociedad

Efter sidste weekends skuffende nederlag i El Clásico, hviler der et massivt pres på Xavis og hans spillere i aften, når de møder Real Sociedad på udebane. Her har holdet nærmest panisk brug for alle tre point.

Sidste weekends resultater  flaskede sig ikke for Barca, for udover at tabe topkampen mod Real Madrid, måtte Xavi og co. også se de øvrige tophold, Girona og Atlético Madrid, vinde deres respektive kampe. De resultater betød, at Barca blev sendt ned på 4. pladsen i La Liga, med fire point op til Girona og Real Madrid.

Artiklen fortsætter under annoncen


Derfor er det indlysende, at det sidste Barca har brug for i aften er endnu et pointtab, for det kan meget vel komme til at betyde, at afstanden til toppen af ligatabellen vil blive øget.

Catalanerne kunne i går glæde sig over, at Atlético Madrid tabte til oprykkerne fra La Palmas, men spørgsmålet er, om de også kan håbe på hjælp i de øvrige topholds kampe. I eftermiddag skal Girona på besøg hos Osasuna, mens Real Madrid søndag spiller lokalderby mod Rayo Vallecano hjemme på Santiago Bernabeu.

Skulle barca smide point i aften i San Sebastián, vil det ikke blot være et stort skridt tilbage i mesterskabskampen, det vil også give Real Madrids spillere ekstra motivation til at øge forspringet til catalanerne, når de søndag aften tager imod Rayo.

Det er derfor en nøglekamp der venter Xavi og hans spillere i aften, et opgør der fløjtes i gang kl. 21.00 og som kan følges på TV2 Sport X.



.:FORSIDE:.