fbpx

Fire spillere i karantænefare i aften mod Las Palmas

Peter Vyff - 30.03.24

// Las Palmas

Barca tager i aften mod Las Palmas efter to ugers landskampspause. Catalanerne har fire spillere der er i karantænefare, men et gult kort i aften betyder dog ikke, at de er ude til storkampen mod Real Madrid om tre uger.

Efter to ugers landskampspause genoptager Barca i aften forsøget på at hale ind Real Madrid i toppen af La Liga. Catalanerne er derfor pisket til sejr mod Las Palmas, der har været en positiv overraskelse i denne sæson, hvor oprykkerne befinder sig på en flot 11. plads.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Udover de tre point, er det også vigtigt for Barca at få spillet til at fungere inden de hårde kampe forude mod Paris Saint-Germain og Real Madrid, begge på udebane. Og netop kampen mod madrilenerne kan betyde, at flere spillere i aften kan drage fordel at modtage et gult kort mod Las Palmas.

Det drejer sig om Robert Lewandowski, João Cancelo, Oriol Romeu og Iñigo Martínez, der med et gult kort i aften må sidde ude mod Cádiz i næste spillerunde om to uger. Spillerne vil dog være klar til opgøret mod Real Madrid, der kan definere hele Barcas sæson, hvis de får gult i aften.

Andreas Christensen er også i karantænefare, men han kommer dog ikke kamp mod Las Palmas, da han fortsat er skadet.

cancelo40F

.:FORSIDE:.