fbpx

Diego Forlán: 'Suárez passer perfekt til Atlético'

Rune Stentoft Arlbjørn - 27.09.20

© Getty Images
// Suárez // Forlán

Den tidligere Atlético Madrid-angriber, Diego Forlán, er kommet landsmanden Luis Suárez til undsætning efter, at han er blev sendt væk fra Barca. Forlán hæfter sig ved, at Suárez ikke er den eneste, som er behandlet dårligt.

Barca har ikke skilt sig af med Luis Suárez på den pæneste måde. Det har Diego Forlán bemærket. 'Hvad der er sket med Suárez er også sket med andre spillere, som har forladt Barca gennem historiens forløb. Det vigtigste er, at Suárez gav alt til Barca. Der er intet han kan fortryde' sagde Forlán til Radio Marca.

Med Suárez' skifte til Atlético Madrid, følger han i Diego Forláns fodspor og bliver endnu en uruguayaner til at spille for madrilenerne. Forlán mener, at Suárez passer perfekt til Atlético. 'En spiller som Suárez passer godt ind i en klub som Altéti. Jeg tror han kommer til at føle sig hjemme' tilføjede den forhenværende angriber.

I Altético kan Suárez i følge Forlán blive en vigtig brik i angrebet. 'Lad os håbe, at Suárez kan hjælpe Altético og kæmpe med om toppladserne i La Liga. Han kan sammen med Joao Felix og Diego Costa danne en fronttrio' afsluttede Forlán.

Den nu 41-årige Diego Forlán spillede for Atlético Madrid fra 2007 til 2011. Nu er det op til 33-årige Luis Suárez at løfte den uruguayanske arv i Atlético Madrid.

.:FORSIDE:.