// Gündoğan
Spekulationerne om Ilkay Gündogans fremtid har de sidste par uger taget til, hvor han især er sat i forbindelse med et skifte til tyrkisk fodbold. Tyskeren forlader dog ikke Barca til sommer, hvilket han forleden gjorde klart overfor pressen.
Selvom Gündogan var en af Barcas bedste spillere i sidste sæson, hvor han viste sin alsidighed på midtbanen, er han blevet nævnt som en spiller, der kan forlade klubben til sommer. Det skyldes især en stor interesse for midtbanespilleren i Tyrkiet, hvor både Fenerbache og Galatasaray er ude efter ham.
Catalanerne har sågar også åbnet op for et salg af tyskeren, der er en af holdets højest lønnede spillere. Gündogan runder samtidig også 34 år i oktober, og selvom han var en af Barcas mest brugte spillere sidste år, er der store spørgsmålstegn til hans holdbarhed.
Artiklen fortsætter under billedet
Den tidligere Manchester City-anfører har dog ingen intention om at forlade Barca, og det understregede han forleden i et interview med den tyrkiske tv-station, A Spor: 'Jeg kan ikke udelukke, at jeg en dag skifter til Tyrkiet, men det bliver ikke denne sommer' sagde Gündogan.
Midtbanespilleren skulle også have bedt hans agent og onkel, Ilhan Gündogan, om at give Barca samme melding, og i denne uge gav sagde han følgende til Sky Sports Germany: 'Det er korrekt, at nogle klubber har udvist interesse for Ilkay, og at de ønsker at købe ham. Men hans holdning er helt klar, han fortsætter hos Barca. Han ser frem til den nye sæson og han er klar til at hjælpe klubben med at opnå deres mål' sagde Ilhan Gündogan.
Rygterne kan derfor efterhånden manes til jorden, og alt tyder nu på, at tyskeren fortsat er at finde hos Barca efter sommerferien. Det må også være noget, der glæder Hansi Flick, der har stor respekt for Gündogan efter deres fælles tid på det tyske landshold.