fbpx

Kampene imod Atlético er ofte målfattige og intense

Simon Arun Vrábel - 17.03.24

Når Barca søndag aften besøger Atlético Madrid på Wanda Metropolitano, er der som oftest tale om nogle meget intense kampe med masser af dramatik, men samtidig få mål og derfor bliver det detaljerne som kan afgøre udfaldet.

Selvom Barca har vundet de seneste opgør over hovedstadsholdet, så er statistikken i Madrid anderledes jævnbyrdig. Ude og hjemme har Barca vundet de seneste fire opgør, mens det femte opgør tilbage i 2021 endte med en Atlético-sejr i Madrid. Man kunne derfor fristes til at tro, at den sene søndagskamp bliver nem for Barca, men statistikken i Madrid fortæller, at Barca har vundet to kampe, tabt to kampe og spillet én uafgjort.

Artiklen fortsætter under annoncen


At kampene derfor er meget tætte vidner de seneste tre opgør da også om, da Barca har vundet dem alle med en smal 1-0 sejr.

Ser man på den aktuelle form, har Barca kun lukket to mål ind i holdets seneste fem kampe på tværs af ligaen og Champions League, imens Diego Simeones mandskab omvendt har vist usædvanlig stor svaghed i forsvaret.

Således har Atlético lukket hele ni mål ind i løbet af de seneste fire kampe, som både tæller et 3-0 nederlag til Athletic Bilbao i pokalturneringen, et 2-0 nederlag til Cádiz og en 2-2 kamp imod Almeria. Man kan derfor godt tale om en mindre krise for Atlético Madrid, som har seks point op til Barca på tredjepladsen, men kun to point ned til Bilbao på femtepladsen.

Der er dog ingen tvivl om, at Xavis mandskab alligevel kommer på en meget svær opgave i en kamp, hvor intensiteten kommer i højsædet. I de to rivalers seneste opgør faldt der intet mindre end ni gule kort, imens den forrige kamp bød på hele 12 af slagsen. I alt fordelt på de seneste fem opgør har de to hold delt 33 gule kort og 3 røde kort imellem sig, hvilket giver et gennemsnit på 7,2 kort pr. kamp.

Begge hold har da også alt at tabe, for et nederlag til Atlético Madrid vil bringe næste års Champions League-deltagelse i fare, imens et catalansk nederlag vil betyde, at mesterskabet ser mere end svært ud.

Kampen fløjtes i gang kl. 21.00 og den kan ses på TV2 Sport X.

torres52F

// Atletico Madrid
.:FORSIDE:.