fbpx

Araujo kollapsede i Uruguays Copa América debut

FCBARCELONA.DK - 25.06.24

// Ronald Araujo

Copa América fik en kedelig start for Ronald Araujo, da Uruguay tog hul på slutrunden med opgøret mod Panamá. Barca-spilleren kunne ikke klare varmen og kollapsede i pausen, så han ikke var i stand til at spille videre.

Copa América i USA er skudt i gang og en af de første kampe der blev spillet var opgøret mellem Uruguay og Panamá. Her var Ronald Araujo som ventet med i startopstillingen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Kampen blev spillet på Hard Rock Stadium i Miami og den fugtige varme gjorde det svært for spillerne at toppræstere. Helt galt gik det for Araujo, der måtte lade sig udskifte i pausen. Efter kampen forklarede han hvad der skete, da han gik ned i omklædningsrummet efter de første 45 minutter.

'Jeg blev lidt svimmel og faldt sammen da jeg kom til omklædningsrummet. Lægen gav mig lidt vand, men jeg kunne ikke fortsætte. Det var for varmt og jeg passede ikke nok på mig selv med væske. Jeg besvimede næsten' lød det fra ham.

Uruguay vandt opgøret med 3-1 og holdets næste kamp er natten til fredag, dansk tid. Her har Ronald Araujo forhåbentlig bedre styr på sin væskeindtagelse.

araujo88F

.:FORSIDE:.