fbpx

Ferran Torres scorede i spansk sejr over Albanien

FCBARCELONA.DK - 25.06.24

// Ferran Torres

Den spanske landstræner Luis de la Fuente lavede massivt om på holdet, da Spanien mødte Albanien i deres sidste gruppekamp ved EM. Det betød en startplads til Ferran Torrres og han scorede kampens eneste mål.

Spanien var på forhånd sikret førstepladsen i gruppe B og det fik De la Fuente til at spare en række af sine stamspillere. Det betød at både Lamine Yamal og Pedri tog plads på bænken, ligesom Fermín López gjorde det, mens Ferran Torres var en del af den spanske startformation.

Barca-angriberen var ikke længe om at gribe chancen, for allerede efter 13 minutter gjorde han det til 1-0. Det var Dani Olmo der fandt Torres i dybden og han sendte bolden i nettet via indersiden af fjerneste stolpe.

Artiklen fortsætter under annoncen


Spanien sad solidt på kampen og havde flere muligheder for at øge føringen, men i anden halvleg kom Albanien langt bedre med.

Efter en times spil blev det til EM-debut til Fermín López og 10 minutter senere var det Lamine Yamal der kom på banen, da han afløste sin klubkammerat Ferran Torres.

De to indskiftede Barca-spillere nåede dog ikke at gøre sig gældende for alvor. En medvirkende årsag var, at den spanske indsats ikke virkede helhjertet og det udnyttede Albanien til at presse på i slutfasen.

Der kom dog ikke flere mål i opgøret og Spanien fik sin tredje sejr i gruppespillet.

torres56F

.:FORSIDE:.