fbpx

Købet af Sergiño Dest giver flere fans i USA

FCBARCELONA.DK - 07.10.20

// Dest


Selvom Sergiño Dest er født og opvokset i Holland, har han amerikansk pas og spiller for USA's landshold. Skiftet til Barca har skabt stor opmærksomhed i det store land og kan give både flere fans og indtægter til klubben.

Dests far er amerikaner og da han som 18-årig skulle vælge mellem det hollandske og amerikanske landshold, faldt valget på USA, som han allerede har repræsenteret ved tre lejligheder.

Af samme årsag har skiftet til Barca skabt stor opmærksomhed i den amerikanske presse. Det forklarer USA's konsul i Barcelona, Robert Riley, årsagen til. 'Hans skifte til Barca går ikke ubemærket hen. Den amerikanske presse dækker det tæt. Det er en klub der er utrolig kendt i USA på grund af dens succesfulde historie. Amerikanerne beundrer generelt hold der har en lang succesfuld historie' udtaler han til avisen Sport.

'Det er ret almindeligt at se unge mennesker i Barcas trøje og byen Barcelona er meget populær blandt amerikanerne. Ankomsten af Dest vil kun skabe endnu mere opmærksomhed omkring Barca' siger han videre.

For Barca vil det være rigtig godt at få flere fans i USA og det ser altså ud til, at Sergiño Dest kan hjælpe til med det. Det amerikanske marked er enormt og det skal Barca nu forsøge at få endnu mere ud af.

.:FORSIDE:.