fbpx

Lamine Yamal satte to nye rekorder ved EM

FCBARCELONA.DK - 16.06.24

 


16-årige Lamine Yamal fortsætter med at skrive historie, for i Spaniens landskamp i går mod Kroatien ved EM-slutunden, føjede han to rekorder mere til sin imponerende rekordliste, da holdet vandt overbevisende med 3-0.

Landstræner Luis de la Fuente havde Lamine Yamal med i sin startopstilling, da Spanien tog hul på EM med opgøret mod Kroatien. Med sine 16 år og 339 dage, er Yamal dermed yngste EM-debutant nogensinde Han slog rekorden med næsten et år, en rekord som tilhørte polske Kozlowski, der i 2021 var 17 år og 246 dage da han debuterede.

Artiklen fortsætter under annoncen


Lamine Yamal spillede en flot kamp og var med i to af de spanske mål. Han blev noteret for en assist ved 3-0 målet kort før pausefløjtet og dermed er han den yngste i EM's historie til at lægge op til et mål.

Det er helt sikkert ikke det sidste man ser til Lamine Yamal, der på rekordtid har tilkæmpet sig en sikker plads i den spanske startopstilling. Holdets næste kamp er på torsdag i et sandt topbrag mod Italien.

yamal83F

// Lamine Yamal
.:FORSIDE:.