fbpx

FC Porto meldes nu også lune på Sergi Roberto

Peter Vyff - 22.06.24

// Sergi Roberto

De seneste ugers meldinger tyder på, at Sergi Roberto må forlade Barca, selvom det langt fra er noget han ønsker. Han står dog med adskillige bejlere på hånden, og nu har også FC Porto meldt sig ind i kampen om anføreren.

Sergi Roberto har tilbragt hele sin karriere i den catalanske storklub og kaptajnens rolle for holdets unge spillere er nærmest uvurderlig, og i den forgangne sæson, har han både vist sit værd på og udenfor banen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Men på trods af det, har midtbanespilleren langt fra været en fast spiller for Barca igennem årene, og han har ofte været oppe til diskussion på førsteholdet. Alligevel er det blevet til 11 sæsoner med førsteholdet, men alt tyder nu på, at han snart må forlade sin barndomsklub.

Sergi Roberto er nemlig langt fra sikker på at få tilbudt en kontraktforlængelse, og selv hvis han gør, er det ikke sikkert, at ledelsen kan registere ham til næste sæson. Den 32-årige midtbanespiller er derfor i gang med at finde sig en ny arbejdsgiver, og han står langt fra uden interesserede.

Catalaneren er således blevet sat i forbindelse med klubber som Arsenal, Inter og en række spanske hold, deriblandt Valencia, Sevilla og Girona. Og ifølge radiostationen Catalunya Radio har FC Porto nu også meldt sig på banen, og man er allerede i gang med at undersøge mulighederne for en transfer.

Der er dermed kamp om midtbanespilleren, og kun tiden vil vise, hvor han ender henne.

sergiroberto49F

.:FORSIDE:.