fbpx

Tre Barca-spillere udtaget til OL for Spanien

FCBARCELONA.DK - 26.06.24

// Spanien // Olympiske Lege

Onsdag eftermiddag offentliggjorde Spanien listen over de 22 spillere, som er udtaget til denne sommers OL i Frankrig. Her har Barca tre spillere med på listen over de udtagede spillere.

Ved sommerens OL i Frankrig skal der også spilles fodbold og her må de deltagende nationer som bekendt kun bruge spillere, som er under 23 år gamle. For Spanien er det U21-landstræner Santi Denia, som skal stå i spidsen for det spanske landshold, og han udtog denne onsdag truppen.

Barca har tre spillere med i den spanske OL-trup og her er tale om Pau Cubarsí, Eric García og Fermín. Her er det værd at bemærke, at Fermín både kommer til at deltage ved det igangværende EM og også OL.

Artiklen fortsætter under annoncen


Sommerens OL i fodbold spilles i Frankrig og afholdes fra den 24. juli frem til den 10. august. Dermed går de tre Barca-spillere glip af en stor del af opstarten på den nye sæson for Barca, hvor man møder ind efter sommerferien den 10. juli. Hvis Spanien går hele vejen ved OL vil de først være tilbage i Barca en uge inden, at den spanske liga skydes i gang.

Se den spanske OL-trup herunder:

Målmænd: Arnau Tenas (PSG), Joan García (Espanyol), Iturbe (Atlético).

Forsvar: Cubarsí (FC Barcelona), Eric Garcia (FC Barcelona), Mosquera (Valencia), Pacheco (Alavés), Juanlu (Sevilla), Marc Pubill (Almería), Miguel Gutiérrez (Girona), Miranda (Betis).

Midtbane: Turrientes (Real Sociedad), Baena (Villarreal), Bernabé (Parma), Barrios (Atlético), Oroz (Osasuna).

Angreb: Sergio Gómez (Manchester City), Fermín (FC Barcelona), Diego López (Valencia), Camello (Rayo), Samu (Atlético de Madrid), Abel Ruiz (Braga).

.:FORSIDE:.