fbpx

Avis: Barca byder 35 mio. euro på Frimpong

Peter Vyff - 27.06.24

// Jeremie Frimpong

Barca tager snart hul på transfervinduet, og man er blandt andre blevet sat i forbindelse med Jeremie Frimpong. Catalanerne skulle således stå klar med et bud på 35 mio. euro på forsvarsspilleren, der har haft en stor sæson.

Ledelsen nærmer sig angiveligt kravene for Financial Fair Play, hvilket betyder, at man står langt mere konkurrencedygtigt på transfermarkedet. Det har åbnet op for, at Barca kan blande sig i kampen om langt mere prominente navne, deriblandt Nico Williams og nu også Jeremie Frimpong.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hollænderen er angiveligt efterspurgt af Hansi Flick, der er stor fan af højre backen, der har spillet en fremragende sæson for Bayer Leverkusen, der endte som tyske mestre. Tyskeren mener, at Frimpong er langt bedre end João Cancelo, der forventes at koste nogenlunde det samme.

Landsholdsbacken har nemlig en frikøbsklausul på 40 mio. euro, og det er ikke en pris som Leverkusen umiddelbart har tænkt sig at sænke. Barca skulle dog alligevel forberede et tilbud på 30 mio. euro i fast betaling, samt ekstra 5 mio. euro i variabler. Det skriver avisen Sport, der også kan fortælle, at Ansu Fati ikke bliver inkluderet i handlen, som der tidligere har været spekuleret i.

Den 23-årige Frimpong ligner på mange mådr en god forstærkning for Barca, der i mange år har forsøgt at finde en god erstatning for Dani Alves. Hollænderen tilbyder en masse offensiv kvalitet, selvom der dog har været enkelte spørgsmål til hans defensive evner, men det er i sidste ende ikke noget, der skulle bekymre Flick.

frimpong2F

.:FORSIDE:.