fbpx

Nico Williams: 'Barca? Det finder jeg ud af efter EM'

Markus Johannessen - 28.06.24

 


Rygterne om Nico Williams' potentielle skifte til Barca dirrer fortsat i medierne, men han fokuserer i øjeblikket kun på EM. Han kunne dog ikke undgå at udtrykke sin begejstring til avisen Marca over, at en storklub kigger hans vej.

Hansi Flick accepterede allerede inden han underskrev sin nye kontrakt som cheftræner for Barca, at tage ansvaret for at øge truppens niveau, uden at stille krav om indkøb. Tyskeren er klar over, at klubben opererer under strenge rammer i transermarkedet og at han ikke nødvendigvis kan få de spillere, som han har øverst på ønskelisten.

Artiklen fortsætter under annoncen


Dog støtter ledelsen stærkt op omkring interessen for Nico Williams og vil forsøge at få kabalen til at gå op, så catalanerne kan hente den 21-årige angriber. Nico Williams fungerer på begge offensive kanter, men er tiltænkt at indtage positionen i venstre side. Barca er angiveligt igang med at forberede et bud på Bilbao-profilen, men intet er officielt meldt ud endnu. 

Nico Williams har selv kommenteret på interessen fra den catalanske hovedstadsklub da han fik en snak med den spanske avis Marca, men udtalte sig ikke specifikt om kommende handler eller sine fremtidsplaner. 

'Barca? Det finder jeg ud af efter EM. Indtil videre er jeg udelukkende fokuseret på turneringen og det spanske landshold' udtalte Nico Williams før han uddybede, at han sætter pris på interessen. 

'Jeg tager det meget positivt. Det betyder, at jeg gør mit arbejde godt. Alle børn drømmer om, at store klubber som Barca lægger mærke til dem. Jeg er fokuseret på at gøre det godt ved EM, og hvad der kan komme efter, finder jeg ud af senere, for i disse dage er jeg helt optaget med landsholdet' afsluttede den spanske landsholdsspiller, som sammen med Lamine Yamal, Ferran Torres, Fermín López og Pedri spiller ottendedelsfinale mod Georgien på søndag.

nicowilliams14F

// Nico Williams
.:FORSIDE:.