fbpx

PSG meldes klar til at smide 250 mio. euro for Yamal

Anders Lang Jensen - 29.06.24

 


Barca er heldige at have en ung komet som Lamine Yamal i hænderne, og stortalentet er også en eftertragtet herre i andre storklubber. PSG vil gøre alt for at hente ham og meldes klar med et astronomisk beløb for den 16-årige angriber.

Ifølge avisen Mundo Deportivo ser franske Paris Saint-Germain Lamine Yamal som den perfekte tilgang til offensiven denne sommer, da klubben har mistet den store stjerne i form af Kylian Mbappé til Real Madrid. Derfor er er Barca nu blevet informeret om, at PSG er klar med 250 millioner euro for Yamal, melder avisen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca har gjort det klart, at Lamine Yamal ikke er til salg på nogen måde. Tilbage i marts forklarede præsident Joan Laporta, at klubben allerede have afvist tilnærmelser på Yamal, der nærmede sig 200 millioner euro. Senere blev det afsløret, at interessen kom fra netop PSG.

Nu har franskmændene taget et nyt skridt i jagten på Yamal, ved at lægge yderligere 50 millioner euro på bordet. Med et astronomisk bud på 250 millioner euro håber PSG på at udnytte Barcas mere eller mindre svære økonomiske situation.

På den måde har PSG nemlig en forhåbning om, at Barca er tvunget til at acceptere det voldsomme bud på guldfuglen. Intet tyder dog på, at Barca overhovedet overvejer interessen for Yamal, da han er urørlig og skal tegne fremtidens Barca i den kommende generation.

yamal73

 

// Lamine Yamal
.:FORSIDE:.