fbpx

Officielt: Chelsea køber Marc Guiu fri af Barca

Anders Lang Jensen - 01.07.24

 


Rygterne har svirret i den seneste tid, og nu er det endegyldigt officielt, at Barcas talentfulde angriber Marc Guiu er blevet købt af engelske Chelsea. Englænderne betaler Guius frikøbsklausul på bare seks millioner euro.

18-årige Marc Guiu viste prøver på sit dygtige angrebstalent i den seneste sæson, hvor han en håndfuld gange fik chancen i førsteholdets kampe. Derfor håbede Barca også på at forlænge aftalen med angriberen specielt for at fjerne den lave frikøbsklausul på seks millioner euro.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den har engelske Chelsea dog nu betalt og dermed sikret sig Marc Guiu på en kontrakt frem til 2030. Det meddeler den engelske Premier League-klub mandag på sin hjemmeside. Dermed får Barca seks millioner euro for angriberen, hvilket svaret til omkring 45 millioner kroner.

Barca forsøgte at forlænge med Marc Guiu, som man var klar til at tilknytte førsteholdet den kommende sæsonen. Guiu menes dog at have fået en langt bedre aftale med Chelsea end Barca kunne tilbyde. 18-årige Guiu nåede syv førsteholdskampe i Barca.

guiu1

// Marc Guiu
.:FORSIDE:.