fbpx

Avis: Sevilla er fast besluttet på at hente Ansu Fati

Markus Johannessen - 03.07.24

 


Ansu Fatis situation i Barca er fortsat uvis og ledelsen lægger ikke skjul på, at de ønsker at sælge den 21-årige angriber når det rette tilbud kommer. I Sevillas lejr er man overbevist om, at han ender i den røde/hvide trøje.

Det virker efterhånden definitivt, at Ansu Fati ikke kan se frem til noget spilletid hos catalanerne. Klubben vælger at beholde ham i presæsonen og har endnu ikke åbnet døren for en ny udlejning, da man har ambitioner om at få presset et direkte salg igennem. 

Barcas ledelse håber på, at Ansu Fati får en god presæson og viser gode takter denne sommer så tilbuddene på ham bliver så favorable som muligt. Sevilla har dog indtil videre andre planer og ønsker at hente angriberen på en lejekontrakt med en købsoption. De venter bare på, at Barca åbner døren for denne mulighed. 

Artiklen fortsætter under annoncen


Alt dette berettes af den catalanske avis Sport, som også melder, at den andalusiske klub er helt sikre på at gennemføre operationen og nå til enighed med Barcas ledelse. Sevilla har nemlig store planer med Ansu Fati og vil angiveligt bygge hele det sportslige projekt op omkring ham, hvor han kommer til at spille en central rolle. 

Derudover er det tidligere La Masia-talent, Ilaix Moriba, også tæt på at tilslutte sig Sevilla på en lejeaftale fra RB Leipzig. Ifølge avisen Sport, kan dette have stor indflydelse på Ansu Fatis engagement for at komme til Estadio Ramón Sánchez Pizjuán, da de to profiler er meget tætte. 

Barca skal stadig overbevises, da klubben efter sigende ikke er helt tilfredse med det tilbud, som Sevilla er kommet med. Dog er catalanerne klar over, at de indtil videre ikke står stærkt i forhandlingerne da den 21-årige angribers lejeophold i Brighton aldrig blev succesfuldt. Der er ingen andre klubber, som står i kø for at hente Ansu Fati og Sevilla presser hårdt på. Pilen peger mod Andalusien. 

// Ansu Fati
.:FORSIDE:.