fbpx

Lamine Yamal lagde assist i spansk EM-triumf

FCBARCELONA.DK - 05.07.24


Spanien er klar til EM-semifinalen efter en intens og dramatisk kamp mod Tyskland, hvor man måtte ud i forlænget spilletid. Spanien kom foran på en scoring af Olmo, hvor Lamine Yamal sørgede for oplægget.

Helt som ventet var Pedri og Yamal med i den spanske startopstilling til kvartfinalen mod værtsnationen fra Tyskland, mens Torres og Fermín tog plads på bænken.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det blev intenst fra første minut og jævnbyrdighededn var stor mellem de to EM-favoritter, som mange havde spået en vej til finalen, men et af mandskaberne skulle forlade turneringen allerede i kvartfinalen.

Kampen fik en ærgerlig start for Spanien, for efter få minuters spil blev Pedri udsat for et groft frispark af Toni Kroos. Barca-spilleren kunne ikke fortsætte kampen med hvad der lignede en knæskade. I stedet kom Dani Olmo på banen.

Det stod 0-0 ved pausen, men i det 51. minut modtog Yamal bolden i højre side, hvor han med stort overblik fandt Dani Olmo i feltet og han sendte bolden i nettet til 1-0. Spanien virkede til at have godt styr på tingene og havde kurs mod en sejr, men i det 89. minut blev der udlignet.

Kort efter sit flotte oplæg blev Yamal skiftet ud og det var holdkammeraten Ferran Torres der kom på banen i stedet.

Kampen kom ud i forlænget spilletid og det blev en taktisk affære, hvor det trak op til straffespark, men i det 119. minut lagde Olmo en flot assist til Mikel Merino, der med et kraftfuldt hovedstød gjorde det til slutresultatet 2-1.

Dermed skal Spanien ud i en semifinale, hvor enten Portugal eller Frankrig venter. Det opgør spilles på tirsdag.

yamal91F

// EM 2024
.:FORSIDE:.