fbpx

Video: Szczesny trænede med for første gang

FCBARCELONA.DK - 04.10.24

 


Wojciech Szczesny har for alvor taget hul på sit nye eventyr i FC Barcelona, efter at han i dag trænede for første gang med sine nye holdkammerater, der vendte tilbage efter et par tiltrængte fridage.

I onsdags blev det officielt, at den polske målmand Wojciech Szczesny har indgået en aftale med Barca for resten af sæsonen, i fraværet af den langtidsskadede Marc-André ter Stegen. I går trænede polakken for sig selv i træningslokalet og i dag var så tid til at møde de nye holdkammerater, der kunne holde fri onsdag og torsdag.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det skete da Szczesny sluttede sig til fredagens træning, der var første forberedelse til søndagens udekamp mod Deportivo Alavés, hvorefter der følger endnu en landskampspause.

Spillerne tog godt imod deres nye holdkammerat, der ellers havde indstillet karrieren i sommer og først skal have banket rusten af de 34 år gamle knogler. Derfor forventes det ikke, at han bliver udtaget til søndagens kamp.

Szczesny skal bruge landskampspausen på at få formen forbedret og lære Barcas spil at kende. Her venter der ham en helt anden måde at spille på end i Juventus, hvor han spillede i syv sæsoner. Ikke mindst spillet med fødderne bliver en udfordring for den næsten to meter høje keeper.

Se her et par videoer med Szczesny på træningsbanen:

 

 

// Wojciech Szczesny
.:FORSIDE:.