fbpx

Barca skal møde top 3 holdene i Champions League

FCBARCELONA.DK - 04.10.24

// Champions League

De første runder i det nye Champions League er spillet og man kan danne sig et indtryk af de modstandere, som Barca skal møde. Her bekymrer det, at tre af dem topper tabellen med sejre i de to første runder.

Da der var trukket lod til Champions League nye ligaspil, var der umiddelbart tilfredshed i Barcelona, for vejen til en top 8 placering så fornuftig ud. Her efter de to første runder, tegner der sig et billede af nogle svære kampe forude.

Barca trak Monaco, Young Boys, Bayern München, Røde Stjerne, Brest, Dortmund, Benfica og Atalanta. Det blev til et 2-1 nederlag mod Monaco og en 5-0 sejr over Young Boys i de første runder.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


At der ikke er nemme kampe i Champions League så man i denne uge, hvor hold som PSG, Real Madrid, Bayern München og Atlético Madrid alle tabte. Overraskende nok udgøres top 3 i tabellen af Dortmund, Brest og Benfica, alle tre hold som Barca skal møde senere i turneringen.

Barcas næste kamp er mod Bayern München hjemme på Estadi Olímpic og det er pludselig blevet til en nøglekamp, hvor ingen af holdene har råd til at tabe. Barca har haft det svært mod Bayern de senere år og skulle det blive til et catalansk nederlag, vil Barca stå med blot tre point efter tre runder. Det vil i givet fald lægge et massivt pres på holdet.

Eneste overkommelige opgave for Barca ligner Røde Stjerne, der har lagt ud med to nederlag. Atalanta har modsat hentet fire point i de to første runder og ligner heller ingen nem opgave.

Den foreløbige konklusion på det nye Champions League er, at det er komplet uforudsigeligt, hvad der sker i det indledende ligaspil. Der venter utvivlsomt Barca en række svære kampe og man kan ikke taget for givet, at holdet slutter i den top 8, der giver direkte adgang til 1/8-finalerne.

championsleague1F

.:FORSIDE:.