fbpx

Barcas interesse for Félix ser ud til at køle af

FCBARCELONA.DK - 05.07.24

// Joao Felix

Det har længe ligget i luften, at Barca ville leje Joao Félix for en sæson mere, men nu er der meldinger om, at klubbens interese for den portugisiske angriber langsomt er dalende, ikke mindst på grund af hans skuffende EM.

Meget tyder på, at Joao Félix ikke længere er en høj prioritet hos sportsdirektør Deco og træner Hansi Flick. Det er eller ikke mange uger siden at præsident Joan Laporta i et interview slog fast, at klubben gerne ville beholde både Joao Félix og Joao Cancelo.

Artiklen fortsætter under annoncen


Sådan er det tilsyneladende stadig med Cancelo, der spiller en hovedrolle for Portugal ved EM, men situationen har ændret sig med Joao Félix, der slet ikke har gjort sig gældende ved slutrunden.

Den stramme økonomi tvinger Barca til at prioritere sine forstærkninger benhårdt og her er Félix røget langt ned af listen. Det fortæller den portugisiske avis Record, der bakkes op af catalanske Sport.

Klubben vil ikke længere gå 100% efter en spiller, der havde en svingende sæson med Barca og dernæst ikke kan spille sig på Portugals landshold.

Derfor kan det meget vel være, at Barca trækker følehornene til og ser tiden an, uden at afvise, at man er klar til at hente Félix sent i transfervinduet, hvis muligheden stadig er til stede. I mellemtiden er der risiko for, at Atlético Madrid finder en anden løsning for angriberen, men den risiko er Barca altså klar til at løbe.

felix52F

.:FORSIDE:.