fbpx

Cancelos EM-succes er både godt og skidt for Barca

FCBARCELONA.DK - 07.07.24

// Joao Cancelo

Portugal røg ud af EM med nederlaget til Frankrig i fredags og dermed kan Joao Cancelo indlede sin sommerferie og vente på hvad fremtiden bringer. Han præsterede godt ved EM og det er både godt og skidt for Barca.

Efter at have oplevet et formdyk i slutfasen af sæsonen for Barca, løftede Joao Cancelo virkelig sit niveau ved EM-slutrunden, hvor han spillede en hovedrolle for Portugal. Her spillede han på sin naturlige position som højre back og viste et højt niveau i samtlige kampe.

Artiklen fortsætter under annoncen


Dermed bekræftede han sine kvaliteter og det vil med stor sandsynlighed få Barca til at gå endnu mere målrettet efter at beholde ham, efter at have lejet ham fra Manchester City den forgangne sæson. Cancelo ligner en nærmest perfekt forstærkning med sine kvaliteter både offensivt og defensivt.

Mens man i Barcelona glæder sig over at Cancelo kan levere så godt, kan det samtidig skabe bekymring for muligheden for at beholde portugiseren. Andre klubber får øjnene op for Cancelo samtidig med, at Manchester City øjner en bedre handel end de kan få med Barca, hvor økonomien sætter sine begrænsninger.

Intet tyder på at Pep Guardiola vil have Cancelo tilbage til City og derfor kan spilleren kun vente på hvad der sker.

cancelo45F

.:FORSIDE:.