fbpx

Ferran Torres sættes i forbindelse med Juventus

FCBARCELONA.DK - 05.10.24

 


Ferran Torres har haft svært ved at overbevise Hansi Flick i starten af sæsonen og det kan medføre et klubskifte til januar. Nu tales der om Juventus, der står og mangler en angriber på grund af en langvarig skade.

Det er aldrig rigtig lykkes for Torres at bide sig fast i startopstillingen siden skiftet tilbage i januar 2022 og heller ikke under Hansi Flick, har spanieren gjort sig gældende for alvor. Her må han se sig reduceret til reserve og det er svært at se en ændring på den situation, med konkurrencen fra Yamal, Raphinha og Lewandowski.

Når Torres har været på banen, har det ikke været overbevisende. I de 494 minutter han har spillet, er det kun blevet til en enkelt scoring og to assist.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Med den manglende spilletid begynder Torres' plads på landsholdet at komme i fare. Han er dog med i den spanske trup til den forestående landskampspause, men får han ikke en mere fremtrædende rolle hos Barca, kan situationen hurtigt ændre sig.

Nu fortæller avisen Sport, at Juventus har fokus på Torres. Træner Thiago Motta, der har en fortid som spiller i Barca, har Arek Milik ude i længere tid med en knæskade og han mangler en angriber der kan supplere Dusan Vlahovic.

Ferran Torres har før været rygtet væk fra Barca og tilbuddene har været der, men spanieren har virket fuldt opsat på at triumfere i Barca. Spørgsmålet er om interessen fra Juventus kan ændre på hans holdning.

Det er samtidig usikkert om Flick er klar til at slippe Torres midt på sæsonen. Barca-træneren har kun Ansu Fati og Pau Victor som alternativer til angrebet og ingen af dem har gjort sig gældende i sæsonens første par måneder.

torres4F

// Ferran Torres
.:FORSIDE:.