fbpx

Fabrizio Romano: Thiago stopper karrieren

FCBARCELONA.DK - 08.07.24

// Thiago

I maj måned offentliggjorde den tidligere Barca-spiller Thiago Alcântara, at han ikke fortsætter i Liverpool efter sommerferien. Nu meddeler den anerkendte transferjournalist Fabrizio Romano, at midtbanespilleren har besluttet at stoppe karrieren.

33-årige Thiago spillede som bekendt i Barca frem til 2013, hvor han valgte at skifte til Bayern München. Her blev det til syv år i den tyske traditionsklub, inden turen gik til Liverpool i 2020.

Især de seneste år har Thiago været ramt af langvarige skader og i maj måned slog den tidligere spanske landsholdspiller fast, at han var i gang med sin sidste sæson i Liverpool.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu meddeler Fabrizio Romano så, at Thiago har besluttet at stoppe karrieren med øjeblikkelig virkning. Den melding bakkes op af den catalanske avis Sport, som har fået bekræftet historien af deres egne kilder tæt på Thiago.

Beslutningen om at stoppe karrieren forstærker de nylige rygter om, at man i Barca ønsker at tilknytte Thiago som assistenttræner for Hansi Flick. Hansi Flick og Thiago kender hinanden i forvejen, for de havde enkelt sæson sammen i Bayern München i sæsonen 2019/20. Derudover kender Thiago Barca som sin egen bukselomme.

Det bliver derfor nu spændende at se hvornår den officielle udmelding kommer fra Thiago selv og om Barca som rygterne siger tilknytter den italiensk fødte spanier til den tekniske stab.

.:FORSIDE:.