fbpx

Thiago meldes klar til at hjælpe Hansi Flick i Barca

FCBARCELONA.DK - 11.07.24

// Thiago

Efter at Thiago Alcántara forleden meddelte sit karrierestop som spiller, har der været forlydender om, at han kan blive tilknyttet staben omkring Hansi Flick. Nu skulle La Masia-spilleren have givet sin accept.

Thiago meldes altså klar til at hjælpe Flick, men endnu er aftalen hverken officiel eller skrevet under. Barca skal have formaliteterne på plads, både omkring økonomien og andre vilkår. Det fortæller avisen Sport.

Artiklen fortsætter under annoncen


Der er angiveligt tale om en rolle, der skal hjælpe Flick med at falde hurtigt til i klubben. Thiago har en fortid i Barcas akademi La Masia og har spillet mere end 100 kampe for førsteholdet. Han taler tysk, engelsk, spansk og catalansk, så han kan være en stor hjælp for Flick, både som bindeled til truppen, men også til klubben.

Sport fortæller videre, at der muligvis bliver tale om en relativ kort aftale der betyder, at Thiago ikke er i klubben hele sæsonen. Målet er at hjælpe Flick i starten og så må tiden vise, hvor meget behov der bliver for Thiago hen af vejen.

Thiago har brasilianske forældre, men er født i Italien, hvor hans far Mazinho spillede dengang. Han kom til La Masia som 14-årig og tog hele vejen op til førsteholdet, ingen han i 2013 skiftede til Bayern München. Som teenager valgte Thiago at repræsentere Spanien fremfor Brasilien, mens hans bror Rafinha, trak i den brasilianske landsholdstrøje.

thiago1F

.:FORSIDE:.