fbpx

Ter Stegen spillede ingen rolle ved EM

FCBARCELONA.DK - 06.07.24

Tyskland røg ud af EM i går trods fordel af hjemmebane og dermed sæsænsen slut for Ilkay Gündogan og Ter Stegen. For målmandens vedkommende blev slutrunden en skuffelse, både personligt og kollektivt.

Marc-André ter Stegen måtte se Manuel Neuer løbe med al spilletiden ved EM og derfor sad Barca-keeperen på bænken i samtlige kampe ved slutrunden. Det kom ikke som nogen overraskelse, for inden turneringen gik i gang meldte landstræner Nagelsmann ud, at Neuer var holdets ubestridte førstekeeper.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ter Stegen ytrede dengang sin utilfredshed med situationen, for han følte sig klar til en hovedrolle ved slutrunden. Sådan gik det ikke og i går blev tyskerne så sendt ud af turneringen af Spanien, der vandt med 2-1 efter forlænget spilletid. Dermed er det ikke meget at glæde sig over for Barca-keeperen, hverken kollektivt eller personligt.

Det forventes, at det bliver Ter Stegen der får valget som førstekeeper hos Tyskland fra nu af i stedet for den 38-årige Neuer.

Nu kan Ter Stegen så indlede sin sommerferie og lade batterierne op til næste sæson. Det er uvist hvornår han vender tilbage for at indlede træningen under Hansi Flick, men det blive nok først kort tid inden at holdet drager til USA i slutningen af juli, hvor der venter et træningsophold og tre kampe mod Manchester City, Real Madrid og AC Milan.

terstegen42F

// Ter Stegen
.:FORSIDE:.