fbpx

Jules Koundé scorede på straffe, Joao Félix brændte

FCBARCELONA.DK - 06.07.24

// Jules Koundé

Jules Koundé havde en afgørende fod med spillet, da Frankrig i går kvalificerede sig til EM-semifinalen. Han ssatte et af målene ind, da kvartfinalen skulle afgøres på straffespark, hvor Joao Félix brændte sit spark.

Jules Koundé fortsatte stimen af kampe for Frankrig da de mødte Portugal. Barca-spilleren har spillet samtlige minutter i turneringen, også den forlængede spilletid i går, hvilket vidner om hans store betydning for holdet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Endnu lå han som højre back og her fik han dæmmet op for det meste, selvom portugiserne pressede mest på i hans side. Joao Félix startede endnu en gang på bænken, men blev sendt på banen i det 106. minut, mens Cancelo spillede 75 minutter.

Kampen endte uden scoringer og heller ikke i den forlænget spilletid kom der hul på bylden. Dermed skulle man ud i straffespark for at finde en vinder.

Her tog Joao Félix det tredje spark for Portugul og han sendte bolden på stolpen. Lige efter var det Jules Koundé der sparkede og han missede ikke. Frankrig scorede på alle sine forsøg og vandt kampen med 5-3.

Dermed er Frankrig klart til semifinalen, hvor de møder Spanien, et opgør der spilles på tirsdag.

kounde30F

.:FORSIDE:.