fbpx

Inter melder sig ind i kampen om João Cancelo

Peter Vyff - 06.07.24

// Joao Cancelo

Barca er i øjeblikket i gang med at finde en løsning på, at beholde João Cancelo, hvis låneaftale netop er afsluttet. Catalanerne skal dog forvente stor kamp om portugiseren, da også Inter Milan nu har meldt sig ind i kampen om ham.

João Cancelo er netop nu afsted med Portugals landshold, hvor han har gjort det godt som højre back. Og det samme må siges om hans præstation hos Barca i den forgangne sæson.

Portugiseren er dog for nu tilbage hos Manchester City, der dog intet ønske har om at beholde ham. Catalanerne håber derfor på at kunne finde en løsning med englænderne, hvor det stridende punkt dog er aftalens struktur, da Barca ønsker endnu en lejeaftale, imens City ønsker et permanent skifte.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ledelsen bliver dog måske nødt til at agere lidt hurtigere i forhandlingerne end først antaget, da Inter Milan nu også har udvist interesse i forsvarsspilleren. Det fortæller nyhedsmediet Sky Sports, der også bemærker, at Cancelo tidligere har optrådt for italienerne.

Inter lånte i sæsonen 2017/2018 portugiseren, hvor han nåede at spille 28 kampe på tværs af alle turneringer. Interessen skyldes angiveligt, at italienerne leder efter en erstatning for den skadede Tajon Buchanan, der er blevet langtidsskadet efter en landskamp for Canada ved det igangværende Copa América.

De italienske mestre regnes også for at være en interessant destination for Cancelo, der tidligere har afvist flere klubber i Saudi-Arabien. Hos Inter kan landsholdsbacken se frem til at spille Champions League, samt har han også en meget god chance for at vinde Serie A.

Barca er derfor nødt til at være varsomme, men ledelsen kan dog ikke strække sig længere end økonomien tillader. Catalanerne er derfor fortsat meget afhængige af Cancelo, og hvor han ønsker at fortsætte karrieren, da det i sidste ende kan presse Manchester City til at acceptere en lejeaftale.

cancelo44F

.:FORSIDE:.