fbpx

Sergi Roberto har sat deadline for Barca-aftale

Peter Vyff - 05.07.24

// Sergi Roberto

Sergi Roberto står lige nu uden kontrakt, da hans aftale med Barca udløb den 30. juni. Catalaneren håber dog fortsat at blive enige med ledelsen om en ny aftale, men han har dog angiveligt sat en deadline for en afklaring.

Barcas økonomiske situation får lige nu konsekvenser for Sergi Roberto, hvis kontrakt ikke blev forlænget trods store forhåbninger dertil. Sportsdirektøren Deco har dog måtte erkende overfor midtbanespilleren, at man lige nu ikke kan garantere hans indregistrering til næste sæson.

Catalanerne er derfor nødsaget til at løse situationen med Financial Fair Play, inden man kan underskrive endnu en et-årig aftale med kaptajnen. Ledelsen har dog angiveligt gjort det klart overfor Sergi Roberto, at man arbejder på at finde en løsning, men han har dog ikke i sinde at vente for lang tid på en løsning.

Artiklen fortsætter under annoncen


La Masia-spilleren skulle derfor ifølge avisen Marca have stillet ledelsen en deadline for kontraktforhandlingerne, der skulle hedde den 10. juli. Og hører Sergi Roberto intet inden, føler han sig tvunget til at finde en ny arbejdsgiver, hvor både Premier League og Serie A meldes som sandsynlige destinationer.

Catalaneren er blevet sat i forbindelse med hold som Arsenal, Aston Villa og senest også Roma, Juventus og Inter Milan. Midtbanespilleren søger helt forståeligt klarhed over fremtiden, men hans ønske om at fortsætte hos Barca er slet ikke til at tage fejl af.

Alt afhænger dog for nu af den økonomiske situation, hvor ledelsen er tvunget til at finde en løsning, hvis man skal lykkes med at forstærke holdet til sommer. Og eftersom Sergi Roberto er klar til at tage imod endnu en billig kontrakt, er håbet stort til, at der kan findes en løsning på situationen.

.:FORSIDE:.