fbpx

Skader gør planlægningen svær for Hansi Flick

FCBARCELONA.DK - 08.07.24

 


Om blot to dage tager Hansi Flick for alvor hul på eventyret som Barca-træner, når han kalder til sæsonens første træningssamling, men tyskeren får ikke optimale forhold at forberede sig under og det skyldes blandt andet skader.

Hansi Flick tager over efter en skuffende sæson uden titler og kravene til Barcas nye træner er derfor massive. Alle forventer en bedre sæson, hvor holdet kommer til at kæmpe til det sidste om alle titler.

Artiklen fortsætter under annoncen


Flick står dog i en svær situation, for langt hovedparten af spillerne er i gang ved enten EM eller Copa América. Det betyder, at de vender senere tilbage, da de også har krav på ferie efter slutrunderne.

Det bliver heller ikke nemmere af, at Flick indleder sæsonen med en række skadede spillere. Gavi er stadig ude grundet sin knæskade og vil være det langt ind i sæsonen. Dertil kommer Pedri og Araujo, der netop har pådraget sig skader i landskampe og ikke kan deltage i den indledende del af sæsonen.

Disse fravær gør det svært at planlægge den nye sæson, både når det gælder køb og salg, men også når Flick skal have sine tanker og ideer testet af inden det går løs i La Liga.

flick5F

// Hansi Flick
.:FORSIDE:.